Giftige snegle, søde sæler og store hajer.
Hvis du går og tror, at man kun kan finde sild, rødspætter og ål i havene omkring Danmark, så tro om igen.
Dyk ned i dyrelivet i havet, og find masser af sjove, seje og anderledes dyr. Men bare rolig, man møder ikke farlige dyr, hvis man bader på stranden. De fleste af disse dyr kan nemlig bedst lide at leve langt ude på dybt vand, hvor de kan leve i fred og ro.
Sømrokke
Udstyret med torne ned ad ryggen og halen, kan sømrokken stikke sine fjender, hvis de kommer for tæt på. Tornene minder lidt om små søm. Sømrokken har en 6. sans, nemlig den elektriske sans. På den måde kan den mærke, om der er fjender eller byttedyr i nærheden.
Havtaske
Havtasken kan blive op til 190 cm lang, og er derfor en af de større fiskearter. Den graver sig ned på havbunden og kamuflerer sig når den skal fange føde. Den lokker fisk hen med sin lange finnestråle på hovedet, der har en lille dusk for enden, som ligner mad for byttedyrene.
Marsvin
Marsvinet er en tandhval og er en af verdens mindste hvalarter. Det lever som regel i grupper af 2-5 andre dyr. Marsvinet lever af fisk såsom torsk og sild. Marsvinets fjender er hajer og spækhuggere, og værst af dem alle – mennesker, der ofte fanger marsvinet i fiskegarn på havets bund. Fiskegarnet er ikke beregnet til marsvin, men alligevel kan marsvinet ved et uheld komme til at sidde fast.
Brugde
Brugden kan blive op til 12 meter lang, og er derved også den næststørste haj i verden, men den er en blid ”kæmpe”. Den lever af plankton, som den får ind ved at åbne sit enorme gab og filtrere vandet. Brugden er derudover et sjældent syn i Danmark i dag. I perioden fra omkring 1940 til 1970 gæstede den vores farvande i større antal, men et voldsomt overfiskeri betød, at den næsten forsvandt.
Almindelig ottearmet blæksprutte
Tro det eller ej, men ottearmede blæksprutter har hele ni hjerner. Blæksprutten har én hjerne i hovedet, og så har den en hjerne i hver af sine otte arme. Derudover har blæksprutten 3 hjerter. Den har ingen knogler, og derfor kan den nemt klemme hele sin krop gennem små sprækker.
Nøgensnegle
Nøgensneglen har ikke noget hus at gemme sig i, så den er nødt til afskrække de dyr, der har lyst til at spise den. Det gør den blandt andet med sine mange forskellige former og stærke farver. Derudover kan den smage afskyeligt eller være direkte giftig, alt efter hvad den selv har spist.
Gråsæl
Gråsælen er udbredt i hele norden. Den spiser oftest fisk, men også sommetider blæksprutter og krebs. Den foretrækker at holde til i uforstyrrede områder langs kyster og sandstrande. Gråsælen føder unger i februar-marts. Ungerne fødes med en pels, der ikke er vandafvisende, og derfor er de tvunget til at blive på land i de første 3 uger af deres liv.
Derefter skal de klare sig selv.
Blåstak og rødnæb
Mød hr. Blåstak og fru Rødnæb. Selvom de hedder noget forskelligt, og ser forskellige ud, så er de af samme art. Ja, teknisk set kan det være, det er den samme fisk, du ser på begge billeder. Fisken kan nemlig skifte køn. Det sker for eksempel, hvis den ledende han i en bestand dør. Så tager en af hunnerne over, og skifter køn og farve – fra rød til blå.
Pighaj
Pighajen er en af verdens mest almindelige hajer.
Den bliver mellem 90-120 cm lang, og har en pig på hver af dens to rygfinner. Pighajen lever i stimer på op til 20.000 andre hajer. Drægtigheden for en pighaj varer mellem 18-22 måneder, og derved har den, sammen med elefanten, rekorden for længste drægtighedsperiode.
Søfjer
En fjer, der gror på havets bund? Ja, det ligner det, men søfjeren har intet med fugle eller fjer at gøre. Søfjeren er et koraldyr. Den ser helt tropisk ud, men den findes altså også i Danmark. Den røde søfjer kan udsende blågrønne lysglimt, hvis den bliver forstyrret.
Dødningehånd
Dødningehånden er et koraldyr, og er oftest formet som en hånd med tykke fingre på. Den lever på fast havbund, f.eks. stenrev eller boblerev. Den består af små polypper, der stikker deres tentakler ud af hullerne på den bløde koral, hvorfra de filtrerer vandet for plankton.