Vores solsystem er en fantastisk kosmisk konstellation, der består af Solen, otte planeter, deres måner og en række mindre himmellegemer. Solen udgør centrum i systemet og giver varme og lys til alle planeter omkring sig. Vores solsystem er en fascinerende del af universet. Astronomer og rumforskere fortsætter med at studere og udforske det for at udvide vores forståelse af, hvordan det er dannet og har udviklet sig gennem milliarder af år.
Mød planeterne i solsystemet
Merkur
Merkur
Venus
Venus
Jorden
Jorden
Mars
Mars
Jupiter
Jupiter
Saturn
Saturn
Uranus
Uranus
Neptun
Neptun
Planeterne findes i mange forskellige størrelser
Der fire såkaldte klippeplaneter og fire gasplaneter i solsystemet, der alle kredser om Solen. De fire klippeplaneter ligger tættest på Solen, og deres størrelse er betydeligt mindre end gasplaneternes. Den ene gasgigant, Jupiter, er hele 11 gange så bred som Jorden.
Solen
Vores sol er en stjerne. Den er det, man kalder en gul dværg. Der findes både røde, gule og blå stjerner i alle størrelser.
Solen er 4,5 milliarder år gammel. Solen blev dannet i en stor sky af stjernestøv, og af resterne af støvet blev de otte planeter i solsystemet født. Vi er altså alle lavet af stjernestøv.
Selvom Solen er 100 gange større end Jorden, og er det største objekt i vores solsystem, så er den langt fra overlegen ift. andre stjerner i universet. På billedet ovenfor kan man se Solen sammenlignet med andre stjerner i vores galakse.
Nomader i solsystemet
International Space Station
Den internationale rumstation er et rum-laboratorie, der flyver 400 km over Jorden. Rumstationen flyver med så høj hastighed, at det kun tager 1,5 time for den at rejse hele vejen rundt om Jorden. Dette betyder, at astronauterne ombord på stationen ser 16 solopgange og solnedgange om dagen.
Det er USA, Canada, Rusland, Japan og Europa, der er sammen om projektet, og et utal af astronauter har allerede besøgt rumstationen, bl.a. danskeren Andreas Mogensen.
Voyager 1 & 2
Rumsonderne Voyager 1 og Voyager 2 blev sendt op i 1977 for at udforske solsystemet. I dag er begge rumsonder milliarder af kilometer fra vores solsystem, men man har stadig kontakt til begge sonder, der forsætter med at opdage det ydre rum, og sende billeder hjem til Jorden.
Ombord på begge sonder findes en guldplade, en slags tidskapsel. På pladerne er der musik, billeder og lyde fra Jorden, til hvem eller hvad der evt. måtte finde rumsonderne i fremtiden.
Halley’s komet
Der findes flere tusinde kometer, der kredser om vores solsystem, men den mest kende af dem er Halley’s komet. Den medvirkede til at man opdagede, at kometer besøger vores planet igen og igen og ikke bare flyver forbi én gang. Halley’s komet blev spottet første gang på Jorden for omkring 2000 år siden.
Det tager i gennemsnittet kometen 76 år at kredse om vores solsystem. Sidste gang kometen kunne ses fra Jorden var i 1986. Næste gang den besøger Jorden er 27. juli 2061.
Kilder: NASA, ESA